top of page

Chokoladefestival 🍫

  • Forfatters billede: Christina
    Christina
  • 26. feb. 2018
  • 2 min læsning

Søndagen stod i chokoladens tegn. Jeg deltog i går i Chokoladeselskabets årlige arrangement, der går under navnet "Chokoladefestivalen", som i øvrigt er landets største begivenhed for chokoladeelskere, der byder på både foredrag, workshops og demonstrationer. Et paradis FYLDT med chokolade havde i weekenden indtaget TAP1 i København, hvor godt 35 udstillere fra hele Danmark var på plads, som hver især bød på overdådige, flotte, spektakulære og ikke mindst kreative chokoladekreationer.

ree

ree

Jeg startede dagen med et foredrag af PACARI - et nyere ecuadoriansk chokolademærke, som fremstiller 100% økologisk og som siden 2012 har vundet mere 150 præmier og udmærkelser for deres produkter. For mig et ukendt chokolademærke, som jeg efter i går i den grad lader mig bide mærke i. Alexander (medejer og foredragsholder) havde selvfølgelig medbragt smagsprøver til præsentationen og gud, hvor kan jeg ikke mindes at have smagt så god chokolade før, som den fra Esmeraldas med 60% kakao. En virkelig lækker, delikat og sød, mørk chokolade med frugtige smagsnoter og en kombination af blomster og banan.

Bagefter smagte vi 'Raw Organic' baren med 70% kakao, der duftede af frisk fælled træ og som var den første nogensinde til at vinde en chocolat award for bedste smag i sin klasse.

ree

Det jeg finder tiltalende hos PACARI er den biodynamiske fremstillingsproces og at alle produkter er veganske, gluten- og sojafrie og kun indeholder naturlige ingredienser uden tilsat nogen form for sukker eller mælk. En virkelig lækker og anbefalingsværdig smagsoplevelse.

ree

Næste oplæg ’Fra mandel til marcipanæg’ var af Ronnie Holmen – chefkonditoren fra Odense Marcipan, som I måske genkender fra han var dommer i Sukkertoppen på TV2 sammen med dessertkokken Nikolaos Strangas. Et meget inspirerende og lærerigt foredrag af en forrygende mand, der om nogen ved, hvad han taler om og som har en bred viden om mandler og processen herfra til marcipanmasse. En længerevarende fremstillingsproces fra kerne til masse, der gennemgår mange kvalitetstjek og sorteringer på fabrikken i Odense. Også her blev vi inviteret til smagning, der bød på tre forskellige slags mandler samt tre forskellige marcipanmasser:

- Abrikoskernen med en bitter (næsten uspiselig smagsoplevelse) der bliver til den kernebaserede masse, som er bagestabil og som kun sælges til engrosvirksomheder.

- Den californiske (mest almindelige) mandel, der besidder en stor sødme, som anvendes til original Odense Marcipan.

- Den økologiske mandel (en intetsigende smagsoplevelse) der anvendes til den økologiske marcipanmasse, som minder om den originale marcipan vi kender fra Odense.

ree

Inden dagen var omme nåede jeg også festivalens sidste demonstration af Jacob Hjort (fra den Store Bagedyst 2017), som demonstrerede pyntning af kager samt forskellige teknikker med chokolade i form af styling, overtræk og temperering.

Hvad jeg særligt godt kunne lide ved Jacob var, at han startede sin demonstration med at fortælle, at bare fordi han havde medvirket i Den Store Bagedyst, var han ikke professionel, hvorfor nogle af dagens teknikker muligvis ville slå fejl. Det gav mig stof til eftertanke og mindede mig om, at det at beskæftige sig med et håndværk i et køkken ikke er nemt og kræver aldeles meget øvelse, hvorfor jeg stadig har plads til at lave småfejl, når jeg begiver mig ud i nogle af mine kreationer i forhold til mit eget bagværk. 😃

ree

Flere billeder fra Chokoladefestivalen 2018 👇

ree

ree

ree

ree

ree

ree

ree

ree

Kommentarer


© 2018 by Christina Petersen

Copyright
  • Facebook
  • Hvid Instagram Icon
bottom of page